Tag: formidling

  • Ny tekst i Mål & Mæle

    Jeg har netop fået to tekster om akkommodation udgivet i det formidlende tidsskrift Mål & Mæle: https://www.målogmæle.dk/index.htm. Den første handler om hvad akkommodation er og hvorfor det foregår, og den anden er et gentryk af mit indlæg til Månedens Emne på dialekt.dk.

    Teksten kan læses og hentes her:

    Man kan blive abonnent på Mål & Mæle for den nette sum af 170 kr/år og få bladet tilsendt tre gange om året. Rygtet går at selveste Dronning Margrethe II abonnerer (eller i hvert fald har gjort det) – selvom hun nok ikke er den store akkommodovaran.

  • NY UDGIVELSE: Akkommodation i jysk regionalsprog

    NY UDGIVELSE: Akkommodation i jysk regionalsprog

    For en uge siden udkom det første udgivne output fra min afhandling. Artiklen er baseret på mit oplæg på 20. MUDS på Aarhus Universitet i oktober 2024.

    Artiklen er publiceret i rapporten fra 20. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog og kan frit downloades her.

    Jørgensen, A. K. (2025). Akkommodation i jysk regionalsprog: Akustiske og perceptuelle perspektiver på lydlig tilpasning i interaktion. I W. Collin, I. S. Hansen, T. T. Hougaard, & K. Schriver (Red.), 20. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog (s. 231–247). Aarhus Universitet.

  • Forskerinterview i Dansknoter

    For efterhånden et par måneder siden blev jeg interviewet til Dansklærerforeningens medlemsblad Dansknoter. Det er en virkelig fed mulighed for at få lov til at tale direkte til dem vi gerne vil nå ud til med vores forskning på Speaking Up-projektet.

    Eftersom Dansknoter er et medlemsblad for medlemmer af Dansklærerforeningen, er det bag betalingsmur. Du kan se interviewet i galleriet nedenfor.

    Hvis du vil høre mere om mit projekt eller tror du kan bruge mig eller min forskning til noget, er du velkommen til at sende mig en mail på akj@hum.ku.dk.